Den længe ventede rapport fra udvalget om Fremtidens Biblioteksbetjening af Børn, nedsat af kulturministeren, er nu kommet.
Udgangspunktet var Kulturvaneundersøgelsen fra 2004, hvor det fremgik, at flere børn synes at droppe børnebiblioteket, mens skolebibliotekerne har rimeligt godt fat. En af flere pointer i fritidsundersøgelsen er, at børns aktiviteter i stor udstrækning afhænger af forældrenes aktivitetsmønster, en anden pointe at der er ligeså mange læsere nu som for 10 år siden – de henter bare sjældnere bøgerne på børnebiblioteket. Antallet af børn, der bruger folkebiblioteket mindst én gang om måneden, er faldet fra 51% i 1998 til 39% i 2004. Desuden viser fritidsundersøgelsen, at generelt er ca. en tredjedel af danske børn meget aktive med en lang række fritids- og kulturaktiviteter, en anden tredjedel udgør en mellemgruppe som er noget aktive, og en tredjedel er meget lidt aktive.
Blandt anbefalingerne er, at børnebiblioteket skal være:
- værested med fokus på oplevelse, indrettet som et trygt frirum med sanseoplevelser og sociale aktiviteter uden krav om en bestemt benyttelse.
- lærested med fokus på oplysning og give børn mulighed for at søge viden, få lektiehjælp og adgang til internettets søgefunktioner.
- gørested med fokus på kulturel aktivitet/kommunikation og give børn mulighed for at samles om bestemte aktiviteter som at spille computerspil eller finde nye venner på sociale netsider med hjælp fra personalet.
Rapportens anbefalinger er udformede som ti bud. De er enkle og klare – næsten handlingsanvisende. De reflekterer moderne bibliotekstænkning og udgør et godt grundlag for et reformeret børnebibliotek.
Tilføj en kommentar
Welcome to
Netvaerket
Meld dig til
eller Log ind
© 2012 Created by ITK Kommunikation, Århus Kommunes Biblioteker.
Du skal være medlem af Netvaerket for at tilføje kommentarer!
Join Netvaerket